Den “brændende platform” står i flammer. Vi befinder os i en opbrudstid med geopolitisk rivalisering og krig i Europa. Hvor national og økonomisk sikkerhed trumfer årtiers tro på frihandel og globalisering med industripolitik indenfor strategiske teknologier som cleantech og microchips. Hvor der er øget global konkurrence om talent, viden og digitale teknologier. Hvor Europa er presset af autokrater, populisme og stigende mis- og disinformation i en eskalerende global værdikamp. Hvor forskningsfrihed ikke længere kan tages for givet.

Uagtet mange brudflader, er der stadig en fælles erkendelse af, at vi alle er i samme båd, når det handler om at udvikle løsninger til de store globale kriser som klima, ressourcer, biodiversitet, ulighed og sundhed. Fx viste den rekordhurtige udvikling af vacciner under pandemien, hvad forskning & innovation kan levere i samarbejde med entreprenante stater og virksomheder. 

Men trods voksende globale udfordringer og et markant ændret geopolitisk bagtæppe, har dansk forskning & innovation i de sidste 15-20 år været præget af status quo og det årlige “spil” om forskningsreserven - hvor alle får en luns og livet går videre langt fra det politiske centrum. 

Dertil kommer Europas “Innovation gap”: vi halter gevaldigt efter USA i private forskningsinvesteringer og indenfor højteknologiske områder, alt imens Kina gennem statsstøtte og målrettet industripolitik har taget teknologiske kvantespring indenfor bl.a. cleantech, biotech og kunstig intelligens. Som Draghi-rapporten fastslår, har Europa ikke skabt virksomheder med en markedsværdi på over 100 mia. euro i de sidste 50 år. 

Den brændende platform kræver visioner, mod og handlekraft: Med en langt mere offensiv og systemisk tilgang til forskning og koblingen til innovation, iværksætteri, industripolitik og sikkerhed. Med satsning på innovation og teknologisk oprustning til at sikre vores strategiske autonomi, resiliens og værdier.